Frisk Luft, Friske Forbindelser

Et projekt der skal få flere mennesker med funktionsnedsættelse ud i naturen.

Saltvandssøen. Foto: Ulrik Pedersen

Ulykkespatientforeningen har haft succes med et pilotprojekt i Region Sjælland, hvor man har arbejdet på at få flere mennesker med handicap ud i naturen. Det kan være svært at komme ud at få de gode oplevelser, hvis du har forskellige en funktionsnedsættelse. Ikke steder er lige velegnede, men måske afskriver du oplevelsen på forhånd, fordi du regner med at det vil være problematisk for dig.

I projektet fik de videofilmet ruterne, men man allerede hjemmefra kunne vurdere om turen ville give dig problemer eller om der var forhold du evt. kunne forberede dig på. Der blev også arrangeret ture med naturvejledere så man fik god formidling om stedet, men også fik oplevet turen sammen med andre og skabt netværk.

Nu bredes projektet ud til hele landet, og Danmarks Nationalparker har stillet sig til rådighed for et samarbejde om at få det ud i den natur der er særlig for Danmark. Konceptet er det samme som i pilotprojektet, men med en lidt anden målgruppe. Det har vist sig, at særligt ældre mænd med funktionsnedsætteler var svære at få motiveret til at deltage, så de har særligt fokus i det nye landsdækkende projekt.

Det er desuden håbet at projektet også kan støtte og udvikle personer der kunne have lyst til at lede de netværk der opstår, så initiativet kan leve videre og sprede sig efter projektperioden.

De første ture forventes afviklet i sensommeren/efteråret 2025 og projektet afsluttes i 2027.

Fakta:

Projektnavn: Frisk Luft, Friske Forbindelser

Projektejer: UlykkesPatientForeningen

Projektperiode: 2024-2027

Støttet med 3,9 mio. kr. af Nordea-fonden

Kontakt i Nationalpark Vadehavet: Henrik Mikaelsen