Om rapporten
I 2022 udarbejdede Nationalpark Vadehavet rapporten "Invasive arter" for at skabe et samlet overblik over invasive arter i den danske del af Vadehavet. Rapporten samler eksisterende viden om arterne, deres spredningsveje og påvirkning og ser samtidig på arter, som potentielt kan etablere sig i området i fremtiden.
Rapporten belyser desuden, hvilke muligheder der er for at forebygge og håndtere spredningen af invasive arter, og hvilken rolle Nationalpark Vadehavet kan spille i det fremtidige arbejde.
Her på siden kan du læse et uddrag af rapportens vigtigste pointer og blive klogere på invasive arter i Vadehavet.
Ønsker du at læse den fulde rapport, så sender vi den som PDF. Kontakt vadehavet@danmarksnationalparker.dk
Invasive arter i Vadehavet
En invasiv art er en ikke-hjemmehørende dyre- eller planteart, hvis introduktion eller spredning truer den biologiske mangfoldighed. Ikke alle arter, der introduceres til et nyt område, er invasive, men ændringer i blandt andet klima, artssammensætning og miljøforhold kan medføre, at en ikke-hjemmehørende art udvikler sig til at være invasiv.
Artsspredning er et naturligt fænomen, men menneskelig aktivitet har øget hastigheden, hvormed arter spredes til nye områder. Global handel og transport betyder, at arter kan flyttes over store afstande og introduceres til områder, som de ikke ville kunne nå ad naturlig vej.
Rapporten peger på invasive arter som et betydeligt problem for biodiversiteten. De kan samtidig medføre økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser.
Biologiske, økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser
Når en invasiv art introduceres til et nyt område, kan den over tid udkonkurrere hjemmehørende arter. Konkurrencen kan blandt andet omfatte føde og levesteder, og nogle invasive arter kan have en bedre forplantningsevne eller fysiologiske fordele i forhold til hjemmehørende arter.
Invasive arter kan også påvirke den naturlige prædation, sprede sygdomme eller krydse med hjemmehørende arter. Ændringerne kan dermed påvirke andre dyr og planter og i sidste ende skabe ubalance i hele økosystemet.
De økonomiske konsekvenser kan blandt andet være knyttet til overvågning og bekæmpelse samt skader på landbrug, skovbrug, fiskeri, infrastruktur og bygninger. Dertil kommer indirekte konsekvenser som reduceret biodiversitet og modstandsdygtighed over for klimaforandringer samt påvirkning af turisme og rekreative værdier.
Ikke-hjemmehørende arter kan desuden udgøre en sundhedsmæssig risiko, hvis de eksempelvis er bærere af sygdomsfremkaldende organismer eller ændrer økosystemer på en måde, der giver patogener bedre vilkår.
Hvordan spredes invasive arter?
Arter kan introduceres til nye områder både tilsigtet og utilsigtet. Tilsigtet spredning kan eksempelvis ske gennem indførsel eller udsætning af planter og dyr. I havmiljøet sker utilsigtet introduktion blandt andet gennem import af varer, skibes ballastvand, begroning på skibsskrog og akvakultur.
Rapporten beskriver tre faser i en arts etablering: etableringsfasen, hvor arten ankommer til et nyt område, udvidelsesfasen, hvor arten spreder sig, hvis forholdene er gunstige, og mæthedsfasen, hvor antallet af individer topper.
Det er særligt i den tidlige etableringsfase, at der er mulighed for at forhindre en invasiv art i at etablere sig. Rapporten fremhæver derfor tidlig varsling og forebyggelse som væsentlige indsatser. Når en art først er etableret, bliver bekæmpelsen både vanskeligere og mere omkostningstung.
Status over invasive arter
Rapporten opgør 136 kendte invasive arter i Danmark, fordelt på terrestriske, limniske og marine arter. Der var identificeret 113 ikke-hjemmehørende arter i de danske farvande, mens der i Nordsø-/Skagerrakområdet, som Vadehavet hører under, var registreret 62 invasive arter.
Kortlægningen af arterne er imidlertid forbundet med usikkerhed. Data fra Miljøstyrelsen og Common Wadden Sea Secretariat (CWSS) er baseret på forskellige metodiske tilgange, og der er ikke fuldstændigt sammenfald mellem registreringerne. Rapporten peger derfor på et behov for bedre overvågning og kortlægning af arter i Vadehavet og ved havnene.
Vurdering af de enkelte arter
Til vurdering af invasive arters påvirkning anvendes blandt andet ISEIA/HARMONIA. Metoden vurderer arterne ud fra deres spredningspotentiale, levestedets bevarings- eller naturværdi, påvirkning af hjemmehørende arter og påvirkning af økosystemfunktioner. Miljøstyrelsen inddrager desuden økonomiske og helbredsmæssige effekter i vurderingen.
Blandt de marine arter med en høj samlet score i rapporten er sortmundet kutling, svovlorm, amerikansk ribbegople, brunlig gracilariatang og stillehavsøsters.
Rapporten behandler desuden en række andre invasive arter i og omkring Vadehavet, blandt andet kinesisk uldhåndskrabbe, asiatisk strandkrabbe, pensel-klippekrabbe, amerikansk knivmusling, engelsk vadegræs, mink, mårhund, bisamrotte og forskellige ferskvandsarter.
Mulighederne for bekæmpelse varierer fra art til art. Flere marine invasive arter er så veletablerede, at de ikke længere vurderes mulige at bekæmpe effektivt. Rapporten vurderer, at den kinesiske uldhåndskrabbe er den eneste kendte invasive marine art i Danmark, som det er muligt at gøre noget ved.
Overvågning og eDNA
Overvågning af invasive arter er særligt vanskelig i marine og ferske miljøer, hvor arterne kan være vanskelige at observere.
En metode til registrering er eDNA (Environmental DNA). Her ekstraheres DNA fra prøver af eksempelvis jord, vand eller luft. Metoden kan bidrage til at registrere arter, som ellers kan være vanskelige at opdage.
Der er dog også usikkerheder forbundet med metoden. Prøver kan blive kontaminerede, og DNA-indholdet kan være så begrænset, at resultatet ikke kan betragtes som endegyldigt. Rapporten peger samlet på et behov for bedre monitering af invasive arter i den danske del af Vadehavet, særligt på det marine område.
Samarbejde på tværs af Vadehavet
Arbejdet med invasive arter indgår i det trilaterale vadehavssamarbejde mellem Danmark, Tyskland og Holland. Common Wadden Sea Secretariat (CWSS) fungerer blandt andet som facilitator for koordinering og igangsættelse af fælles indsatser.
Som en del af samarbejdet er der udviklet en fælles Trilateral Management and Action Plan Alien Species (MAPAS). Under CWSS arbejder en ekspertgruppe med invasive arter, herunder deres påvirkning, overvågning og betydningen af klimaforandringer. Der arbejdes samtidig på at skabe mere ensartede overvågningsprogrammer mellem de tre lande.
Nationalpark Vadehavets indsats
Nationalpark Vadehavets arbejde med invasive arter skal ikke erstatte kommunale og statslige myndigheders indsatser, men kan fungere som et supplement. Nationalparken kan blandt andet have en koordinerende rolle og bidrage til samarbejde mellem myndigheder, forskere og andre interessenter.
Rapporten peger på en række mulige opgaver, hvor Nationalpark Vadehavet kan bidrage med ressourcer og viden. Det gælder blandt andet afdækning af invasive arter i Vadehavet, eDNA-undersøgelser, undersøgelser af vadehavsfiskeres bifangst og samarbejde om konkrete arter.