Nationalpark Vadehavet har en rig kulturhistorie med bl.a. landvinding, digebyggeri og en unik bygningsarv. Konklusionen i rapporten ‘Et kulturlandskab i verdensklasse’ påviste, at kulturlandskabet her også er uden sidestykke. Faktisk synes de landskabelige og kulturhistoriske værdier at være ligeså betydningsfulde internationalt set som de naturmæssige kvaliteter.
Det er baggrunden for, at nationalparken i 2025 i samarbejde med arkitekt Helene Plet og museumsinspektør Mette Slyngborg startede projektet 'Bygningskultur i øjenhøjde'. Region Syddanmarks kulturpulje har bevilget støtte til projektet.
Fokus på lokal bygningskultur
'Bygningskultur i øjenhøjde' sætter fokus på den lokale bygningskultur, som formidles til borgerne. Formålet er, at udbrede viden og interesse for den lokale bygningskultur og kulturhistorie, hvor vi med projektet tester forskellige formidlingsformer. Det sker via dialog og vidensdeling med borgerne, hvor vi sætter fokus på bygningsarvens betydning. Målet er at skabe et engagement omkring og forståelse for bygningsarvens betydning og herved understøtte den lokale stolthed og identitet. Det er vores erfaring, at viden om og indsigt i et steds historie, dets visuelle fremtræden i form af bygningskulturen og stedets u-opdagede potentialer kan være med til at skabe en lokal forståelse for, de unikke værdier et sted rummer. Det lokale engagement og medejerskabet kan kort sagt påvirkes positivt, når der sættes fokus på de kvaliteter og den fortælling, et sted indeholder.
Deling af viden
Med dette projekt vil Nationalparken bringe den omfattende viden vi har ud til de lokale beboere – i øjenhøjde – forklare og støtte, at de lokale samfund forstår, hvilken historie de er en del af, og hvordan de bevarer den. Det er vores oplevelse at folk gerne vil, hvis de forstår hvordan og hvorfor.
Tidligere har Nationalparken i samarbejde med Vadehavets Formidlerforum, kommunerne og andre interessenter igangsat initiativer omkring bygningsarven. Der blev produceret flere temahæfter bl.a. om bevaringsværdige bygninger, landsbymiljøer, diger og møller, ligesom den tidlige turismes bygninger blev beskrevet i turforslag og skrift. Imidlertid oplever Nationalparken, at der både er et behov, men også en efterspørgsel på konkret viden omkring, hvordan beboerne passer på deres huse og bevarer det unikke miljø.