Langli - den ubeboede ø

Langli er den mindste af de fire danske vadehavsøer og er ubeboet. Der boede mennesker på Langli i perioden 1840-1913, men i dag ’bebos’ øen primært af fugle. To måneder om året må vi mennesker komme på besøg. Der venter en stor oplevelse.

Langli ligger i Ho Bugt i læ af halvøen Skallingen mod vest. Sammen med Skallingen og Hobo Dyb har øen en særlig status som naturvidenskabeligt referenceområde og EF-fuglebeskyttelsesområde. Langli må kun besøges i perioden 16. juli-15. september. Foto: John Frikke

Vild og utæmmelig

Langli ligger i Ho Bugt og er cirka to kilometer lang og 550 meter på det bredeste sted. Øen har status af videnskabeligt reservat, og det er kun tilladt at besøge den i perioden 16. juli-15. september. Langli og området omkring den er ganske enkelt en ødemark. Det er Nationalpark Vadehavet, når den er allermest vild og utæmmelig.

Ud over de mange fugle byder øen også på et spændende og flot planteliv, og ofte kan man se sæler tæt på.

Dynamikken råder

Landskaberne i Vadehavet forandrer sig med en stor hast. Det skyldes primært det daglige tidevand, som transporterer store mængder af sediment (sand, ler mv.) ind og ud af Vadehavet. Men de helt store forandringer sker ofte i forbindelse med de stormfloder, som jævnligt rammer vadehavskysten.

Langli er er rent faktisk både opstået og er ved at forsvinde igen inden for en periode på bare 400 år. Den aflange ø blev skabt i efteråret 1634, da en mægtig stormflod kaldet ’Den anden store menneskedrukning’ rev en daværende sandtange sydøst for Ho løs fra fastlandet og efterlod den som en ø i Vadehavet.

Længere mod vest opstod sidenhen halvøen Skallingen som en tange mellem Blåvand og Grådyb, og Langli har i flere århundreder ligget i læ af den store halvø. Men også her råder dynamikken: Skallingen er gennem de seneste 30-40 blevet mere end to kilometer kortere, og det har betydet, at Langli nu er under nedbrydning. Havet æder af øens syd- og østside, og i løbet af de seneste 100 år er øens areal nærmest halveret. I dag er øens areal mindre end én kvadratkilometer.

En ø med en helt særlig status

Langli er en vigtig del af Nationalpark Vadehavet og af Natur- og Vildtreservat Vadehavet, og øen har sammen med Skallingen og Hobo Dyb en særlig status som naturvidenskabeligt referenceområde og EF-fuglebeskyttelsesområde. Med over 10.000 par er Langli ubetinget den vigtigste ynglelokalitet i det danske vadehav. De 10.000 par svarer til, at omkring 70 procent af hele Vadehavets bestand af jordrugende fugle yngler på Langli.

Ganske vist er det mågerne – stormmåge, sildemåge og sølvmåge, der dominerer – men listen omfatter også en lang række andre karakteristiske kystfugle som skestork, edderfugl, gravand, strandskade, rødben, klyde og haverne. Tidligere fandtes her også store kolonier af hættemåger og splitterner, men de har svært ved at klare sig over for de store måger og til tider også ræven, som gerne æder de mindre arters æg og unger.

Planlæg din tur - om sommeren

På grund af sin reservatstatus er der adgangsforbud til Langli og de omkringliggende vadeflader det meste af året, men der er offentlig adgang i perioden fra 16. juli til 15. september. Øen opleves bedst ved at besøge den til fods. Man kan gå eller vade til Langli ad den cirka fire km lange ebbevej. Turen tager 1-1½ time hver vej, og det er fantastisk at tage turen over og tilbage på havets bund

Det er livsvigtigt, at du undersøger vejrforhold og tidevand, inden du begiver dig mod Langli.

Både Naturstyrelsen og NaturKulturVarde arrangerer guidede ture til Langli. Førstnævnte har også ture med traktorbus. Yderligere information på deres hjemmesider.

To måneder om året (16. juli-15. september) må vi mennesker besøge Langli. Turen dertil byder på noget så enestående som en fire kilometer lang gåtur på havets bund ad ebbevejen. Foto: Red Star

Fakta om Langli

  • Ligger i Ho Bugt i Nationalpark Vadehavet, som er på UNESCOs liste over verdensarv.
  • Øen er to kilometer lang og 0,5 km bred, svarende til ca. 80 hektar.
  • Langli er i dag ubeboet, men fra midten af 1800-tallet og indtil 1913 levede der op til 40 mennesker på øen, der har haft egen skole.
  • Langli har siden 1982 været ejet af Staten og forvaltes af Naturstyrelsen. Eneste bygning er et gammelt sommerhus, der i mange år blev benyttet som feltstation.
  • Dødemandsbjerget er en 14 meter høje bakketop (klit). Den har fået sit navn, fordi man her i gamle dage begravede strandvaskere.
Langli er præget af store kolonier af jordrugende fugle. Her er det splitterner. Foto: John Frikke

Læs mere om Langli

Dødemandsbjerget - den 14 meter høje klit, hvor man i gamle dage begravede strandvaskere. Foto: Red Star
Der er kun en enkelt bygning tilbage på Langli - et gammelt sommerhus. Det blev i mange år benyttet som feltstation, men det er besluttet at rive det ned. Foto: Red Star