Langli - den ubeboede ø

Vild og utæmmelig

Langli ligger i Ho Bugt og er cirka to kilometer lang og 550 meter på det bredeste sted. Øen har status af videnskabeligt reservat, og det er kun tilladt at besøge den i perioden 16. juli-15. september. Langli og området omkring den er ganske enkelt en ødemark. Det er Nationalpark Vadehavet, når den er allermest vild og utæmmelig.

Ud over de mange fugle byder øen også på et spændende og flot planteliv, og ofte kan man se sæler tæt på.

Dynamikken råder

Landskaberne i Vadehavet forandrer sig med en stor hast. Det skyldes primært det daglige tidevand, som transporterer store mængder af sediment (sand, ler mv.) ind og ud af Vadehavet. Men de helt store forandringer sker ofte i forbindelse med de stormfloder, som jævnligt rammer vadehavskysten.

Langli er er rent faktisk både opstået og er ved at forsvinde igen inden for en periode på bare 400 år. Den aflange ø blev skabt i efteråret 1634, da en mægtig stormflod kaldet ’Den anden store menneskedrukning’ rev en daværende sandtange sydøst for Ho løs fra fastlandet og efterlod den som en ø i Vadehavet.

Længere mod vest opstod sidenhen halvøen Skallingen som en tange mellem Blåvand og Grådyb, og Langli har i flere århundreder ligget i læ af den store halvø. Men også her råder dynamikken: Skallingen er gennem de seneste 30-40 år blevet mere end to kilometer kortere, og det har betydet, at Langli nu er under nedbrydning. Havet æder af øens syd- og østside, og i løbet af de seneste 100 år er øens areal nærmest halveret. I dag er øens areal mindre end én kvadratkilometer.

En ø med en helt særlig status

Langli er en vigtig del af Nationalpark Vadehavet og af Natur- og Vildtreservat Vadehavet, og øen har sammen med Skallingen og Hobo Dyb en særlig status som naturvidenskabeligt referenceområde og EF-fuglebeskyttelsesområde. Med over 10.000 par er Langli ubetinget den vigtigste ynglelokalitet i det danske vadehav. De 10.000 par svarer til, at omkring 70 procent af hele Vadehavets bestand af jordrugende fugle yngler på Langli.

Ganske vist er det mågerne – stormmåge, sildemåge og sølvmåge, der dominerer – men listen omfatter også en lang række andre karakteristiske kystfugle som skestork, edderfugl, gravand, strandskade, rødben, klyde og havterne. Tidligere fandtes her også store kolonier af hættemåger og splitterner, men de har svært ved at klare sig over for de store måger og til tider også ræven, som gerne æder de mindre arters æg og unger.

Planlæg din tur - om sommeren

På grund af sin reservatstatus er der adgangsforbud til Langli og de omkringliggende vadeflader det meste af året, men der er offentlig adgang i perioden fra 16. juli til 15. september. Øen opleves bedst ved at besøge den til fods. Man kan gå eller vade til Langli ad den cirka fire km lange ebbevej. Turen tager 1-1½ time hver vej, og det er fantastisk at tage turen over og tilbage på havets bund.

Det er livsvigtigt, at du undersøger vejrforhold og tidevand, inden du begiver dig mod Langli.

Både Naturstyrelsen og NaturKulturVarde arrangerer guidede ture til Langli. Førstnævnte har også ture med traktorbus. Yderligere information på deres hjemmesider.