Atlantvolden

Ved Blåvand ligger den store Tirpitz-stilling med to enorme kanonbunkere. Det var planen, at den sammen med batteriet i Hanstholm, skulle være det største kystbatteri i Danmark. Men anlægget nåede ikke at blive færdigt, før krigen var slut. Tirpitz beskyttede, sammen med stillingerne på Fanø, indsejlingen til Esbjerg, der var et strategisk knudepunkt for besættelsesmagten. Stillingens fire store skibskanoner, med en rækkevidde på 55 kilometer, skulle dække området fra Nymindegab til Fanø, men ved befrielsen lå de enorme kanonrør stadig på Guldager Station ved Esbjerg. Efter krigen blev bunkerne afspærret og anvendt af Forsvaret til forsøgssprængninger. Den sydlige bunker blev udgravet og fungerer i dag som museum - læs mere på Tirpitz' hjemmeside.

Esbjerg Havn var et særligt vigtigt strategisk knudepunkt for besættelsesmagten, fordi det var den eneste havn, som de allierede kunne bruge til en eventuel invasion på den danske vestkyst. Derfor var Esbjerg og Fanø et af de bedst befæstede områder i Danmark under Anden Verdenskrig. Der blev opført omkring 1.200 bunkere i området. I Strandskoven i Esbjerg ligger en meget stor bunker seks meter under jorden. Den fungerede som kommandobunker for luftforsvaret og alt tysk artilleri i området. Over jorden er et 15 meter højt tårn, hvor der var anbragt en kikkert. De tyske soldater kunne herfra overvåge fly, skibe og troppebevægelser i det vestjyske område. Hovedkvarteret for den tyske marine blev først indrettet i det nu nedrevne Hotel Royal i Esbjerg, men blev siden flyttet til et anlæg i området mellem byen og havnen. Den største af bunkerne ligger dybt under havneadministrationen, beskyttet af store jordmasser. I bunkeren er der bevaret maling med fosforescens i det rum, der blev brugt til telefonomstilling. Det var placeret der, så det stadig var muligt at betjene omstillingen, hvis lyset gik ud.

Der er i alt bygget omkring 300 bunkere på Fanø. Fanøs kystartilleri bestod af fem stillinger, hvoraf tre var placeret på øens nordende. Batteriet Fanø Nord var et led i forsvaret af Esbjerg Havn. Batteriet var også i aktion, når formationer af allierede bombefly var på vej til og fra mål i Tyskland. En lang betonvej fører fra Fanø Bad nordpå til Batteri Grådyb. Batteriets fire, dengang meget moderne, 15 centimer kanoner stammede fra slagskibet Gneisenau. De blev flyttet til Fanø, efter skibet blev beskadiget ved et allieret bombeangreb. Kanonerne blev brugt til kystforsvar og havde en rækkevidde på 22 km. Batteriet Fanø Plantage var udstyret med fire kanoner fra det danske kystforsvarsskib Peder Skram, der var blevet sænket af sin egen besætning den 29. august 1943 på Holmen.

På Mandø lå en flymeldepost, der skulle afsløre allierede fly. Posten havde et trætårn med kikkert, og mandskabet boede i barakker, så forsvaret her var ikke så moderne som langs resten af vadehavskysten. Mandø blev også brugt som rekreationssted for soldater, der havde været på Østfronten. Ved Vester Vedsted skole på fastlandet var et af den tyske hærs kystbatterier.

Havet omkring Rømø er meget lavvandet, og under krigen var der endnu ingen dæmning til fastlandet. En allieret invasion ville være besværlig på Rømø, så derfor udbyggede tyskerne kun sparsomt forsvaret på øen. Det var til gengæld vigtigt for tyskerne at opdage allierede luftangreb så tidligt som muligt. Derfor blev der fra 1942 til krigens slutning, opført den ene stadig mere effektive radar efter den anden på Rømø. Da krigen sluttede, var der mindst otte forskellige radarmaster på øen. Disse anlæg udgjorde en af de største og mest avancerede radarstillinger i Danmark. I alt blev der opført mere end 50 bunkere på øen.