Lidt tilbagetrukket i forhold til naboøerne Fanø og Rømø, ligger Mandø midt i Vadehavet. Det er den eneste af vadehavsøerne, som man både kan køre, cykle og vandre – men ikke sejle – til. Hvis man går, så endda ad to veje: Ebbevejen, direkte på havbunden, eller Låningsvejen, der er en grusvej anlagt direkte på havets bund som en lav dæmning.
En tur over vaderne mellem Mandø og fastlandet understreger, at her befinder man sig i et naturområde, hvor tidevandet bestemmer farten. Når man nærmer sig Mandø, bliver vadehav efterhånden til marskland, og man bliver budt velkommen af skræppende strandskader og undrende får, inden øens havdige forceres. Foran ligger den flade, grønne marsk-ø.
Mod sydvest brydes den meget ensartede og lave horisontlinje, som dannes af øens havdige. Her ligger de eneste klitter på øen, som modsat alt det andet rager hele 12 meter i vejret. Her finder man også Mandø By, som i sin tid opstod på foden af dette ’højdedrag’, skabt af sand og vind fra Vesterhavet. Ellers er Mandø en såkaldt marsk-ø, der er dannet af Vadehavets aflejringer af fintkornede sedimenter. På et tidspunkt blev aflejringerne så store og så høje i forhold til det daglige tidevand, at den første vegetation kunne indfinde sig. Dannelsen af øen fart tog da fart, og først kunne man inddige Mandø Bykog i 1887 og senere også det, der svarer til den nuværende Gl. Mandø Kog i 1937.
Stort natur-projekt
I de senere år er der gennemført en lang række naturforbedringer og investeringer i friluftsliv og formidling for at udvikle Mandøs rolle og muligheder som et centralt natur- og oplevelseselement i Vadehavet. Et stort projekt er gennemført i tæt samarbejde med beboere og lodsejere på Mandø. Den Danske Naturfond, Esbjerg Kommune og Nationalpark Vadehavet har været økonomiske partnere. Naturfonden har opkøbt store arealer som en del af projektet. Også Naturstyrelsen og Sydvestjysk Udviklingsforum har medvirket i projektet.
Du kan læse mere om Mandø-projektet her.