Rømø: Enorme strande på ­ ­ ­ den største vadehavsø

Som den eneste af vadehavsøerne er Rømø landfast med Jylland via en dæmning. Øen er den største af øerne i den danske del af Vadehavet, og den vokser stadig, fordi enorme mængder af sand hele tiden aflejres. Rømø har en rig søfartshistorie og er bl.a. kendt for de såkaldte kommandørgårde.

Rømø er dannet af sand, og det bliver ganske tydeligt, når man ser øen fra oven. Her er det udsigten ud over Sønderstrand og nordpå mod Lakolk. Foto: Tandrup Naturfilm

Rømø er den største af de danske vadehavsøer. Arealet er på 129 kvadratkilometer, når man medregner de højsandsagtige strande og en del af vaden mod øst, og øen har cirka 560 indbyggere. Rømø er vokset frem af havet, og som en såkaldt barriere-ø udgør et led i den kæde af øer, der skærmer og adskiller Vadehavet fra Vesterhavet.

Landskabet er domineret af sand, hvor tørre klitheder veksler med fugtige lavninger og søer, moser, strandenge og inddiget marsk. Længst mod vest åbner en næsten uvirkelig strandflade sig – Danmarks største og Rømøs ’vartegn’.

 

På Rømø finder man store områder med klithede, domineret af lyng. Foto: Bjarke Petersen

 

Enorm dynamik

Rømø har vokseværk. Hvert år må de badende gå et par meter længere vestpå for at komme i vandet, fordi Vesterhavet aflejrer kolossale mængder af sand. Siden 1970’erne er en ny klitrække opstået på den yderste kant – og den vokser. Med tiden vil den brede sandstrand forvandle sig til en plantedækket flade, i læ af klitterne, og en ny sandstrand vil vokse frem længere vestpå.

 

Sønderstrand er en af Europas bredeste stande – op mod tre kilometer. Foto: Bjarke Petersen

En af Europas bredeste strande

Rømøs strande tiltrækker tusinder af menneske. Lakolk Strand er over 700 meter bred og blev allerede i 1800-tallet mål for badegæster. Sønderstrand mod syd er en af Europas bredeste – op mod tre kilometer – og er en oplevelse med den store sandflade, klitterne i evig forandring og strandengene, som langsomt, men sikkert indtager stranden.

En lang række fugle yngler på strandene, herunder sjældne og sårbare arter som hvidbrystet præstekrave og dværgterne. Derfor: Vis hensyn til de sårbare, jordrugende fuglearter, når du færdes på stranden. Særlige yngleområder er markeret med skilte og hegn.

I perioden 1. april-30. september er der påbud om, at man skal holde hunden i snor på strandene.

 

Rømødæmningen, her fotograferet fra fastlandssiden i Ballum Enge, er 60 meter bred i bunden. Vejbanen er 12 meter bred. Dæmningen har markant ændret på strømforholdene i denne del af Vadehavet. Foto: Tandrup Naturfilm

Rømødæmningen

Tidligere foregik al trafik til Rømø med færge, men siden 1948 har Rømødæmningen forbundet øen med fastlandet. Vind og vejr og ikke mindst tidevandet gør, at hver eneste tur over den 9,2 kilometer lange dæmning byder på en ny oplevelse. Det er et enestående sted at opleve Vadehavets foranderlighed. Fra tre rastepladser er det muligt at være tæt på og iagttage især de mange vadefugle. Bemærk, at det ikke er tilladt at færdes på vaderne langs dæmningen.

 

Læs mere om Rømø