Forskning og forskningsudvalg

Egon Bjørnshave Noe - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi

Vadehavsområdet er både en helt unik natur- og kulturarv, der på godt og ondt er formet gennem lokalsamfunds liv af og med naturen. Der er i disse år stærke diskussioner omkring, hvordan vi som samfund skal bevare en sådan arv, eks. rewilding i Mols Bjerge. Fælles for mange tiltag er, at man tænker lokalbefolkningen ud af ligningen både i forhold til at bevare og udnytte. Det er imidlertid vigtigt for bæredygtige lokalsamfund, at kulturarven reproduceres i nye former. Turisme er et af de områder, der kan understøtte bæredygtig lokalsamfundsudvikling, men samtidig også har kapacitet til at ødelægge bæredygtigheden. Fokus i dette indlæg vil være, hvordan udviklingen af relationen mellem turisme og det lokale naturgrundlag kan tage udgangspunkt i bæredygtige lokalsamfund. 

Mikkel Fruergaard  - Københavns Universitet - Sektion for Geografi -Geosciences and Natural Resource Management

Natten mellem den 11. og 12. oktober 1634 ramte en af danmarkshistoriens største storme det danske vadehav. Langs den påvirkede kyststrækning havde stormfloden vidtrækkende konsekvenser for de mennesker der var bosat langs kysten. Stormen resulterede ligeledes i store ændringer af kystlandskabet - både i form af kysterosion, men også kystudbygning. I dette foredrag vil de kystmorfologiske effekter af 1634-stormen i det danske vadehav blive præsenteret, og vigtigheden af at forstå at kystudvikling er en ikke-lineær proces, vil blive understreget.

Lene B. Frandsen - Varde Museum

Fiskerlejet er velkendt fra de skriftlige kilder og rummer en spændende fortælling om et sted, der summede af liv i fiskesæsonen igennem 14-1600-tallet, men som mere eller mindre forsvandt efter den store stormflod i 1634. I dag er området dækket af sand og plantage. Arkæologisk dukkede de første spor op i 1990’erne, hvor mindre udgravninger viste, at der her lå væsentlige og ret velbevarede spor efter fiskerlejet. De små udgravningsfelter tillod os dog ikke at sige noget om bebyggelsens udstrækning. På Vardemuseerne har vi ikke bekymret os så meget om Sønderside de sidste 25 år, men nu er det tydeligt, at lokaliteten måske ikke for altid vil bevares trygt og godt under sandet. Havet truer flere steder med at bryde igennem Skallingen, og en stormflod kunne risikere at forstyrre området. Derfor har vi, takket være en mindre bevilling fra Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fond, iværksat en række geofysiske undersøgelser i samarbejde med forskere fra ZBSA og Kiels Universitet.

Karsten Laursen og Thomas Bregnballe - Århus Universitet, Institut for Ecoscience - Faunaøkologi, John Frikke - Nationalpark Vadehavet

Med 5-6 års mellemrum udarbejder Vadehavssekretariatet sammen med eksperter fra de tre lande en status rapport for Vadehavet, en såkaldt QSR (Quality Status Report) som giver et overblik over hvad der påvirker Vadehavet og hvilke effekter det har på landskab, dyr og planter. Denne præsentation giver et lille uddrag af rapporten, hvor vi fokuserer på klimaeffekter og giver eksempler på udviklingen af invasive arter samt fugle og sæler.

Katrina Povidisa-Delefosse - Total Energies

I flere årtier har der stået store olie og gas platforme ude i Nordsøen omdannet af naturen, en del af Nordsøens landskab. Med seneste årtiets udvikling af energiinfrastruktur i Europa kom der flere og flere menneskeskabte undervandsstrukturer, som blev til et nyt hjem til nogle af de levende organismer. Men hvorfor? Og hvordan har de strukturer i øvrigt påvirket økosystemer i Nordsøen? Er påvirkningen kort-tids eller lang-tids? Der er mange spørgsmål vi skal finde svar til. TotalEnergies EP Danmark som ansvarligt energiselskab har i samarbejde med forskningsinstitutioner samlet forskellige miljødata omkring vores platforme, såsom havbunds- og vandsøjle prøver siden 1989. De sidste 10 år har vi også monitoreret havpattedyr og påvirkning af vores aktiviteter på deres adfærd. Da vores felter bliver ældre, er vi nødt til at forstå hvad ville være den mest forsvarlige og bæredygtige måde at efterlade vores produktionsområder. Derfor har vi lanceret flere forskningsprojekter med henblik på at forstå rollen vores platforme spiller som kunstige rev. Vores natur er i krise og vi må alle sammen gøre vores for at beskytte og bevare det. Derfor er vi parate at dele vores viden ved at offentliggøre vores miljødata på North Sea Environment Portal som bliver tilgængelig sidst på året i år. Formålet er at skabe det bedst mulige grundlag for udarbejdelsen af robuste planer til beskyttelse af havmiljøet. Med den forventede udbygning af vindmølleparker, CO2-lagring og mange andre offshore aktiviteter er det håbet, at alle interessenter i Nordsøen vil gøre brug af portalen og bidrage med data. På den måde er vi med til at sikre at den fremtidige strategiske planlægning og udvikling af havområder sker på solid videns basis, som vi som samfundsmedlemmer også bidrager til.

Niels Jepsen - DTU AQUA Institut for Akvatiske Ressourcer. Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi.

Mange af de vigtigste fiskearter i Vadehavet har brug for at vandre mellem hav og å for at gennemføre deres livscyklus og for andre, mere stationære arter er det også vigtigt at kunne bevæge sig frit rundt. Denne fri bevægelighed for fiskearter er vigtig og må siges at være meget begrænset i Vadehavet pga. de to dæmninger, der effektivt opdeler Vadehavet i 3 dele. Et projekt hvor man laver et gedigent hul i begge dæmninger, vil kunne løse en del af problemet og gendanne en del af Vadehavets naturlige kontinuitet. Dette vi være til gavn for mange andre dyr end fisk og hele økosystemet vil få bedre dynamik hvis der er forbindelse inden for øerne. Jeg vil forsøge at give et overblik over hvordan et sådant projekt måske kan udføres og hvilke konkrete fordele man kan forvente for de vandrende fisk.

Jonas Teilman - Århus Universitet, Sektion for havpattedyrforskning

I Danmark findes både spættet sæl og gråsæl. Begge arter ligger på land for at hvile, føde unger og skifte pels på sandbankerne i Vadehavet. Sælturismen i Vadehavet har været stigende igennem de sidste 10 år og for at sikre at det sker uden af forstyrre sælerne, er der sat en række undersøgelser i gang. Indtil videre har Miljøstyrelsen udviklet et sæt foreløbige retningslinjer for turistoperatørerne på baggrund af anbefalinger fra bl.a. Aarhus Universitet. I denne præsentation vil baggrunden for de foreløbige retningslinjerne blive gennemgået. De foreløbige resultater af vores undersøgelser omkring droneovervågning, kameraovervågning og satellitmærkning vil blive fremlagt. En vigtig forudsætning for vores undersøgelser er overvågning fra droner hvor sælerne er upåvirkede mens påvirkningen fra turistaktiviteterne måles. For at være sikker på at dronerne ikke forstyrre sælerne har vi gennemført et grundigt studie af flyvehøjder og flyvemønstre, der viser at en flyvehøjde på 45 meter både giver gode billeder af sælernes adfærd samtidig med at de ikke påvirkes af dronens tilstedeværelse.

Magnus Wahlberg - SDU- Det Naturvidenskabelige Fakultet Biologisk Institut Lyd og Adfærd

Infektion med lungeparasitter resulterer i høj dødlighed i unge spættede sæler (Phoca vitulina). Vi sammenlignede alder, sæson, geografisk lokalitet og graden af lungeormsinfektion hos obducerede spættede sæler i perioderne 1997-1999 og 2019-2020 fra Danmark. For begge tidsperioder fandt vi de sværeste angreb af lungeorm hos de unge sæler. Sælernes spæktykkelse var negativt korreleret med graden af lungeorm. For begge tidsperioder var lungeorm en hyppig grund til, at unge sæler op til en alder af 18-24 måneder, døde.

Emil Bekker, Torben Seebach - NTT DATA Business Solutions,  Xenia Salomonsen - Nationalpark Vadehavet

Hvordan kan moderne teknologi bruges til at beskytte værdifulde naturområder?
I forbindelse med projektet "Data i Naturen" gennemgås resultater af forsøg ved Ribe kammersluse og Mandø og nyt projekt "Green Nudging" præsenteres.

Thomas Bregnballe - Århus Universitet, Institut for Ecoscience - Faunaøkologi

Vi er nu i færd med udvikle en ny struktur for det center hvor vi har fokus på at understøtte forskning i Vadehavet. I centret arbejder vi også på, at øge myndighedernes og den almene befolknings kendskab til den nye viden, der opbygges om Vadehavet. I indlægget fortælles om de skridt der nu bliver taget for i højere grad at sikre, at de forskellige forskningsinstitutioner og øvrige institutioner kommer ind i centrets maskinrum og medvirker til udviklingen af centret. Vi fortæller om to nye 4-årige projekter, der i tilknytning til centret vil blive igangsat her i 2024. I det ene projekt ser vi på, hvordan stigende vandstande som følge af klimaforandringerne kommer til at påvirke vadefladerne, og hvordan forandringerne i vadefladernes blotlægning, tekstur og størrelse indvirker på bunddyrene og måske indskrænker fødesøgningsmulighederne for de mange tusinde vadefugle, som forsøger at opbygge fedtdepoter inden deres videre træk. I det andet projekt er vi optaget af, hvordan man får afvejet hensynet til fuglenes behov for at kunne raste uforstyrret ved højvande samtidig med, at man gerne vil sikre, at turister og andre gæster i Vadehavet kan komme ud og opleve Vadehavets natur.

Mette Elstrup - Museum Sønderjylland

To ca. 10 millioner år gamle fossile hvaler fra Gram Lergrav blev CT scannet på Århus Universitetshospital i oktober 2023. Den ene er et ubeskrevet eksemplar af den uddøde bardehval Tranatocetus argillarius, der som den eneste kendte tranatocetid har dele af rostrum (snuden) bevaret. Formålet er at kunne beskrive hvalen i samarbejde med en ukrainsk kollega, der ikke i øjeblikket er i stand til at besøge Danmark for at se eksemplaret, men kan deltage ved at studere scanningerne. Det var desuden et håb, at billederne kunne afsløre afgrænsningen af en del af rostrum som ligger gemt under forskudte kraniedele samt af suturer mellem de individuelle knogler. Desværre var bevaringstilstanden for ringe og der var for meget støj på scanningerne til at kunne spore knogleafgrænsningerne i væsentlig grad.
En blok af ler, som blev udgravet fra Gram Lergrav i 2018 med formodning om, at den indeholdt rester af en næbhval blev også scannet. Dette blev gjort før det detaljerede præparationsarbejde var gået i gang, for at afklare om en scanner kunne penetrere det tykke ler og i givet fald kunne billederne bruges til foreløbig bestemmelse og som guide i præparationsarbejdet. Scanningen viste meget detaljeret, at der inde i blokken ligger et par hvirvler og en underkæbe af en næbhval. Underkæben er komplet fra spidsen til de bageste ledkondyler og er dermed den bedst bevarede underkæbe af en tandhval fra Gram Formationen til dato. Fremtidens præparationsarbejdet vil vise, om alle fossile dele dukker op i en CT-scanning, eller om nogle er så tæt på leret i densitet, at de er usynlige på scanningsbillederne.