Strandengen er en særlig naturtype
En strandeng er en særlig naturtype, der ligger tæt ved kysten. Det er et område med lav vegetation, som er påvirket af havsalt fra oversvømmelser eller fra luften. Begrebet eng er knyttet til menneskets brug af det pågældende areal. Og det er kun en eng, så længe vegetationen bliver holdt nede af græssende dyr eller ved høslæt. Hvis engen ikke bliver udnyttet, udvikler den sig til mose, sump eller et krat.
Dynamisk landskab
I Vadehavet påvirker saltet strandengene mere end ved de danske østkyster. Her er generelt også en større dynamik. Tidevandet og stormene gør, at nye strandenge bliver dannet, mens andre eroderer med en hastighed, som ikke ses andre steder i landet. I den yderste del af strandengen er saltpåvirkningen størst, mens den oftest aftager længere oppe i terrænet. Efter en oversvømmelse kan der opstå små isolerede søer – de såkaldte saltpander – længere inde oppe i terrænet. Når vandet fordamper herfra, efterlades en koncentreret mængde salt. Saltpanderne er faktisk så salte, at intet kan gro i dem, men langs kanterne opstår der vegetation. Er engen meget påvirket af salt, kan mange plantearter ikke vokse her, og vegetationen kommer udelukkende til at består af karakteristiske saltengsplanter.
Græsning sikrer diversitet
For at sikre en lysåben eng med lav vegetation kan det være nødvendig at sætte græssende dyr – som for eksempel køer eller får – ud. Græsningen sikrer nemlig lys til en lang række lavvoksende planter og de insekter, som er afhængige af de lave planter. De mange insekter på de afgræssede enge giver også føde til typiske engfugle som vibe og strandskade. Derudover er dyrenes blotte tilstedeværelse med til at skabe større diversitet. Dyrenes tramp skaber nemlig konstant små nicher i jordbunden, hvor specialiserede arter finder plads til at gro. I 2017 blev Græsningsforeningen Nationalpark Vadehavet stiftet. Foreningen skal sikre, at arealer afgræsses til fordel for en lang række plante- og dyrearter. Læs om foreningen på vadehavsgræsning.dk
Planterne på strandengen
Der er en række planter, der på forskellige måder har tilpasset sig det salte miljø på strandengen. Den enkelte plante skal være i stand til at ophobe en større saltkoncentration i cellerne, end i den omgivende jord. Ellers ville vandet vandre fra planten og ud i jorden for at oprette saltbalancen, og planten ville tørre ud. Men bliver saltkoncentrationen for stor, kan planten blive forgiftet. Det problem løser den smukke strandasters ved, at den samler saltet i ældre blade, der så dør og falder af. Planter som hindebæger og vadegræs slipper af med saltet gennem kirtler på bladenes underside.
Læs mere om planterne på strandengen
Sådan er du den bedste gæst i naturen
- Brug de mange fantastiske stier, der viser både natur og kultur fra deres bedste side – og undgå på samme tid at fare vild.
- Respektér, at visse områder kan være afspærrede i forbindelse med fuglenes yngletid.
- Undlad at færdes på diger, medmindre der er anlagt sti og skiltet ved diget.
- Saml det affald op du finder, og tag det med – også selv om det ikke er dit.
- Husk altid på, at du er gæst i naturen, og forstyr derfor ikke fugle og andre dyr.
- Sank gerne, men undlad at plukke fredede blomster og planter.
Fotos: John Frikke, Wasabi Film, Tandrup Naturfilm