Vigtige oaser for fugle, dyr og planter
Klæggravene langs vadehavskysten er i dag vigtige oaser i landskabet, og da de udgør nogle af de eneste steder med åbent vand og fred og ro i marsken, er de betydningsfulde levesteder for en række fugle, dyr og planter. Og erfaringerne beviser helt éntydigt, at såfremt man 'gør det rigtige' i forhold til f.eks. fuglens krav til ynglesteder, så kvitterer naturen i rigt mål.
Der er tidligere foretaget naturforbedringer i etablerede klæggrave ved Sneum Sluse og i Sdr. Farup Enge, og indsatsen med at gøre nationalparkens klæggrave mere naturvenlige og bedre for bl.a. fugle og padder er fortsat.
I 2019 blev der ydet et tilskud til Naturstyrelsen, som muliggjorde en opgradering af klæggravene i Margrethe Kog i Tøndermarsken. Desuden er der – som et bidrag til Mandøprojektet og i samarbejde med private lodsejere - lavet naturfordrende tilpasninger af tre ældre klæggrave på Mandø. Effekten af de genoprettede klæggrave på Mandø er blev fulgt i 2021 og 2022, og rapporten viser fremgange for ynglefuglene i området.
I 2020 blev der indledt et samarbejde med Tønder Kommune om et projekt ved Astrup Digesø og Kildebjerg Sø nord for Rømødæmningen. Der blev afsat midler til at genoprette søerne med bedre bredzoner og bedre øer til ynglefugle samt til etableringen af en vandrerute fra ’Ankomsten til Rømø’ ved Brohovedet og rundt om søerne med tilhørende information og faciliteter. Projektet blev fuldendt med etableringen af fugleskjul ved begge søer i 2023. Sidstnævnte understøtter arbejdet med at udvikle et ’nationalpark-fugleskjul’.
I samarbejde med Naturstyrelsen er der desuden set på mulighederne for at renovere og ombygge statsejede klæggrave i Darum Enge, Vilslev Enge og Sdr. Farup Enge. Det har resulteret i, at der nu er lavet et konkret projekt, og at der på arealerne lige nord for Sdr. Farup Klæggrave i løbet af efteråret 2023 er blevet etableret to en lavvandede søer og at afvandingsgrøfterne på engene er blevet afproppet. Dette supplerende tiltag vil forbedre klæggravsområdets samlede betydning for fuglelivet i marsken.
Med afsæt i et tilsagn om en privat donation, er der i et samarbejde med Naturstyrelsen i 2023 etableret et fugleskjul med tilhørende faciliteter ved Gl. Hviding Engsø. Skjulet danner nu en god ramme for oplevelser af fugle- og dyrelivet ved denne klæggrav.
Klæggravenes betydning
For at få skabt et overblik over klæggravenes status gav Nationalpark Vadehavet i 2019 et tilskud til en analyse af samtlige klæggraves historie, fysiske tilstand og fuglemæssige betydning, som Aarhus Universitet har gennemført. Denne analyse indgår nu i arbejdet med klæggrave i Nationalpark Vadehavet, og nationalparkens Naturudvalg har set på klæggravenes egnethed i forhold til fugle.
Tyve steder i det danske Vadehav findes der små, menneskeskabte ferskvandssøer, hvoraf de fleste er gravet i forbindelse med udvinding af klæg til diger. Femten af disse findes på fastlandet, fire på Mandø og én på Rømø. På fastlandet er marsken så veldrænet, at disse klæggrave er nogle af de eneste tilgængelige vandflader i fuglenes yngletid.
For seks arter af Vadehavets ynglefugle udgør klæggravene vigtige yngleområder og huser en væsentlig del af Danmarks eller Vadehavets ynglebestand. Det drejer sig om klyde, lille præstekrave, brushane, sorthovedet måge, hættemåge og fjordterne. Klæggravene har ofte haft deres største betydning umiddelbart efter, at de er gravet, og kun klæggrave med små øer har større antal af kolonirugende fugle.
For at være gode lokaliteter for ynglefugle skal klæggrave etableres med små øer, der ligger i en vis afstand fra bredden, og øerne skal have så lang relativ kystlinje som muligt. Vegetationen på øerne skal holdes nede eller fjernes. Klæggrave skal graves så dybe, at de holder vand gennem hele ynglesæsonen april-juli. I og omkring klæggraven skal landskabet være åbent uden træer, buske og andre vertikale strukturer, som prædatorer kan udnytte til at overraske ynglefuglene eller overskue, hvor ynglefuglene holder til. Herudover behøver klyder let adgang fra klæggravene til nærtliggende vadeflader, og brushøns behøver fugtige enge i nærheden med lav vegetation ved ynglestart og med ekstensiv kreaturgræsning eller/og meget sent høslæt.
Flere fuglearter benytter gerne klæggravene som rastepladser, og de er særligt vigtige for skestork, klyde, rødben, sortklire og hvidklire. De højvandsrastende fugle ønsker vadeflader eller helt lav vegetation med godt udsyn, og mindst 250-300 m til nærmeste sted med menneskelig færdsel.
Det seneste skud på stammen
I Juvre Enge i det nordøstlige ’hjørne’ af Rømø blev der i foråret 2022 taget det første spadestik til et nyt projekt, som skal styrke naturindholdet i området og på Rømø som helhed. Det sker gennem udlægningen af et godt 20 ha stort engareal med naturvenlig drift og pleje, men i særdeleshed gennem udgravningen af en næsten 10 ha stor sø i projektområdet. Klæg og sand fra søen er benyttet til at forstærke det gamle Juvre Dige med, og projektet har derfor karakter af et kombineret klimasikrings- og naturforvaltningsprojekt.
Naturdelen af projektet har bl.a. til formål at sikre og forbedre forholdene for en række sårbare ynglefugle som f.eks. havterne, fjordterne, stor kobbersneppe og klyde. Derfor har søen fået en fuglevenlig udformning med et varieret bredforløb, lavvandede partier og flere øer, som kan sikre fuglene fred og ro. Det hele er kronet med etableringen af otte lavvandede ’skrab’ til fødesøgende fugle og strandtudser rundt om søen, og af at der indføres en drift med ekstensiv græsning og høslæt på arealet.
For at sikre især ynglefuglene optimalt, så bliver der som et helt særligt element i naturprojektet opført et ræve- og mårhundesikkert hegn rundt om hele projektområdet, som skal sikre de fåtallige ynglefugle en god succes med deres afkom i årene fremover.
Det omfattende entreprenørarbejde blev færdigt i sensommeren 2023, hvorefter vandstanden begyndte at stige ganske langsomt og Juvre Engsø vil hen over vinteren 2023/2024 få sin endelige størrelse. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem to lodsejere, Nationalpark Vadehavet og Tønder Kommune, og er støttet af Aage V. Jensens Naturfond.
Foto John Frikke
Klæggrave
Indsatsen for at give klægindvindingsområderne et højere naturindhold bygger generelt set på et omfattende og godt samarbejde med Region Syddanmark, Naturstyrelsen, kommunerne, digelagene og private lodsejere. Indsatsen omfatter også deltagelsen i Region Syddanmarks arbejdsgruppe for råstofudvinding, lige som nationalparken i perioden har indgivet flere høringssvar i forbindelse med nye klægindvindingsprojekter i vadehavsområdet.
Nationalpark Vadehavet er involveret i arbejdet med klæggrave følgende steder ved Vadehavet:
Sneum Digesø
Sdr. Farup Klæggrave
Gl. Hviding Engsø (fugleskjul)
Kildebjerg Sø (+ fugleskjul)
Astrup Engsø (+ fugleskjul)
Klæggravene i Margrethe Kog
Tre klæggrave på Mandø
Juvre Engsø på Rømø