Sortternen – en sjældenhed i Tøndermarsken

Sortternen var tidligere en almindelig dansk ynglefugl, og den ynglede over det meste af landet. Bestanden talte flere tusinde par, men over især de seneste 40 år er det gået voldsomt tilbage for sortternen i Danmark, og i dag yngler den med en lille bestand på under hundrede par fordelt på blot tre steder. De vigtigste ynglelokaliteter findes i Tøndermarsken, og her er det – i et samarbejde med flere myndigheder og organisationer - lykkedes nationalparken at stabilisere og øge bestanden af den sårbare ynglefugl. Det sker ved at lægge såkaldte redeflåder ud, der er mere stabile og sikre end de åkander, som er ternernes naturlige redeunderlag.

Sortterne i luften med bytte i næbbet. Foto Torben Andersen

Tilbagegangen i bestanden skal vendes

Tidligere var sortternen en almindelig dansk ynglefugl. I 1800-tallet ynglede den således over det meste af landet med en bestand, som formodentlig talte flere tusinde par. Siden er det gået konstant tilbage for sortternen i Danmark såvel som i resten af Vesteuropa. I 1971-1974 var der ca. 200 par tilbage i Danmark, og bestanden nåede sit absolutte lavpunkt i Danmark omkring årtusindskiftet, hvor den næppe talte mere end omkring 28-35 par. I dag er der 50 – 80 par fordelt på blot tre yngleområder, og sortternen er absolut én af Danmarks mest sårbare og truede ynglefugle. Et af områderne findes i Tøndermarsken i den sydøstligste del af Nationalpark Vadehavet, hvor 2/3 af den danske bestand yngler inde i vådområderne langs Vidåen – i bl.a. Magisterkogen og Hasberg Sø.

Sortternen har en meget udsat yngleadfærd, for den anlægger sine reder på bl.a. flydeblade (åkander m.v.) på den åbne vandflade i næringsrige vådområder. Her kan oversvømmelser, storme, regn og rovdyr true eksistensen, og give en så lav ungeproduktion, at bestanden går tilbage, da der ikke er unge fugle nok til at erstatte de gamle, som falder fra. Sammen med dræning, gødskning, tilgroning og forurening af dens levesteder anses dette for at være en hovedårsag til de generelt faldende bestande i både Danmark og vore nabolande.

Et vigtigt samarbejde

Siden 2015 har en faggruppe med repræsentanter for Nationalpark Vadehavet, Tønder Kommune, Naturstyrelsen, Landesamt für Umwelt Slesvig-Holsten, Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein og konsulentfirmaet Ravnhøj Consult undersøgt artens yngleforhold og problemstillingerne omkring bevarelsen af den i Tøndermarsken.

Det viser sig blandt andet, at reder der anlægges i lavt vand kan betyde, at ræv og andre firbenede prædatorer hen på sæsonen kan gå ud til rederne og æde æg og unger. Endvidere mangler der ofte tilstrækkeligt med flydende vandplanter til at bygge reder på i maj, hvor æggene lægges, da f.eks. åkander først senere på sommeren er kraftige nok til at kunne bære rederne.

Undersøgelserne viser med tydelighed, at det er afgørende for sortternens fremtid i Danmark, at dens yngleområder bevares og at den sjældne trækfugl tilbydes optimale forhold til at yngle. Men de viser også, at en konkret vej er at øge sortternes ynglesucces og få flere flere unger på vingerne i den sårbare bestand.

Øl hjælper sortternen

Nationalpark Vadehavet indledte i 2021 et ganske særligt samarbejde med mikrobryggeriet WestBrew i Billum, som er én af nationalparkens partnere. Det skete da indehaver og brygger Tommy Bagger skabte en helt ny øl, som blev markedsført under navnet ’Black Tern’, og aftalen om samarbejdet går på, at WestBrew for hver solgt flaske Black Tern donerer 5 kroner til sortterneprojektet.

Black Tern er bl.a. brygget på en særlig økologisk maltbyg, som er dyrket inde i nationalparken, og på etiketten kan man læse, at man ved at købe øllen støtter én af Danmarsk sjældneste ynglefugle. Desuden har alle Black Tern-flasker en særlig ølbrik hængende i en lille snor om halsen. På brikken kan man læse helt kort om sortternen og sortterne-projektet, og der vil være et link til projektets hjemmeside. Samarbejdet har indtil videre bl.a. finansieret indkøbet af en kano, som benyttes ved udlægning og hjemtagning af redeflåderne i de vigtige vådområder nær den dansk-tyske grænse.

Foto Ulrik Pedersen

Redningsflåder til sortternerne

En vej til at styrke sortternernes ynglesucces er at tilbyde dem kunstige rede-øer i form af små flåder, som kan følge stigende og faldende vandstande, som er mere stabile i hårdt vejr og som kan lægges på så dybt vand, at eksempelvis ræve ikke kan nå derud. Denne hjælp til fuglene er faktisk det samme princip, som når man hænger redekasser op til havens mejser og stære.

De små flåder, som har målene 40 X 40 cm, forankres med en sten bundet på en snor. Her lægger fuglene så deres æg og ruger, og ungerne kan sidenhen både sidde på flåderne og hoppe i vandet og svømme rundt. Undersøgelser i både Tyskland og Holland har vist, at sortterner, der yngler på sådanne redeflåder, får flere unger på vingerne end fugle med reder i naturlige omgivelser som flydende plantemateriale, tuer og mudderbanker. Således kan brug af redeflåder hjælpe bestanden på kort sigt, mens der søges efter mere langsigtede løsninger uden hjælp fra mennesker.

Arbejdet for sortternen fortsætter

Udlægningen af redeflåder har vist sig at være en succes, og siden projektet startede er det lykkedes at øge antallet af ynglepar og antallet af flyvefærdige unger fra de 2-3 kolonier i Tøndermarsken. Derfor arbejdes der videre med at sætte redeflåder ud og sikre fuglene mod prædatorer. Men dette arbejde koster og der søges løbende midler til at fortsætte arbejdet.

Derfor var det også med stor glæde, at Nationalpark Vadehavet i 2022 indledte et samarbejde med Verdensnaturfonden WWF, som ved hjælp af en konkret donation fra QATO Fonden kunne tilbyde et treårigt samarbejde. Det vigtige samarbejde sikrer, at arbejdet med udlægningen af redeflåderne kan fortsætte og at der også formidles om projektet i form af en folder, infotavler i området og film om projektet. Som en vigtig del af dette samarbejde bliver der også lavet eksperimenter med forskellige typer af redeflåder og beskyttelse mod prædatorer.

Samarbejdspartnere

Verdensnaturfonden WWF
QATO Fonden
15. Juni Fonden
Naturstyrelsen Vadehavet
Tønder Kommunes Naturforvaltning
Landesamt für Landeswirtschaft, Umwelt und ländliche Räume Schleswig-Holstein
Stiftung Naturschutz
Fugleværnsfonden
Dansk Ornitologisk Forening

Redeflåde udsættes fra kano. Flåderne fastgøres til bunden med en mursten. Foto Ulrik Pedersen
Redeflåderne er bygget i styropor med kunstgræs på oversiden. Flåderne er mere stabile end de overfladeplanter sortternen normalt bygger rede på. Foto: Ulrik Pedersen
Sortternerne tager godt imod redeflåderne. Foto Torben Andersen
Unger udklækket på redeflåde.

En film om sortternen i Tøndermarsken