Nationalparken støtter Wadden Tide, som er blevet afholdt siden 2008. Wadden Tide har til formål at præsentere kunstneriske udtryk med udgangspunkt i Vadehavets enestående natur og kulturarv, og er en tilbagevendende kunstudstilling i Blåvand og Nationalpark Vadehavet.
Det vil sige alt fra billedkunst, film, litteratur, musik og teater. Vadehavsfestivalen blev sidst holdt i 2014, 2016, 2019 og blev holdt igen i år 2023. Målet er, at Wadden Tide bliver kendt lokalt, nationalt og internationalt som en gratis open-air udstilling med nyskabende kunst, der sætter tidens største spørgsmål på dagsordenen i en lokal kontekst. I 2019 kom der turister fra Danmark og Europa specifikt for at opleve udstillingen, der havde 90-110.000 besøgende.
Under titlen First There Is A Mountain stiller udstillingen i 2023 skarpt på sandets betydning for vores miljø, historie og fremtid i ni stedsspecifikke kunstprojekter af danske kunstnere. Klik her for mere information om projektet.