Klima- og naturvenlig ­ ­ græsning i nationalparken

Førhen var den danske natur præget af store græssere. Hjorte, vilde okser – ja, sågar næsehorn fouragerede i engene, i skoven og i lysningerne og var med til at skabe en naturlig dynamik. I dag har vi kun hjortevildtet tilbage som naturlige, store græssere. Som en erstatning for de arter, der ikke længere findes i Danmark, bruger vi i stedet store tamdyr - heste, kvæg, får og geder – i en moderne naturpleje.

Små pattedyr bidrager dog også til den naturlige økologiske balance. Gnavere er også græssende dyr, og det samme gælder fugle såsom gæs og svaner. Selv insekter og snegle fungerer som græssere.

Naturlig dynamik kan genskabes

Hvis en mark har et lavt dyrkningspotentiale, er det godt nyt for naturen. Hvis jorden er for mager, for våd eller for tør, findes der ofte naturligt hjemmehørende arter, der passer i netop dét miljø.

Naturlige dynamikker er ofte det vigtigste led i kæden, og nogle arealer får relativt hurtigt forbedret naturtilstanden, mens andre kræver lidt mere tålmodighed. Men, et skifte fra traditionel landbrugsdrift, og korn- eller majsmarker, til områder med græssende dyr, vil altid medføre en forbedret naturtilstand. Når den intensive bearbejdning af et område ophører, vender den mere naturlige dynamik tilbage, og hvis de tilstødende arealer har en høj naturværdi, vil forbedringen ske hurtigere.

I en afgræsset eng lagres kulstoffet langt mere effektivt end på en mark i almindelig omdrift.

Græsningsarealer binder mere CO2

De forskellige jordtyper (og dermed også naturtyper) har et naturligt vandindhold samt ditto kulstof- og næringsstofkredsløb. Denne balance manipulerer man ved landbrug, hvor det handler om optimere produktiviteten.

Ved omlægning til afgræsning vil der, afhængigt af jordtypen og vandindholdet i jorden, ske en øget optag af kulstof i jorden. Kulstofbinding er en vigtigt faktor i den grønne omstilling, og i vadehavsregionen vil det især finde sted i lysåben natur på lavbundsjorder. Den klimamæssige fordel ved græsningsarealer i stedet for dyrkede arealer kan derfor være et vigtigt lokalt bidrag til vores miljø.

Ikke kun får græsser i nationalparken

Får er nærmest synonyme med marsken og Vadehavets oplandsarealer. Her græsses forland og diger med de mindre husdyr.

Men det er ikke kun får, der græsser i nationalparken. Stude og kvier fra mælkeproduktionen og deciderede kødkvægsracer findes også på engene i området, og kvæget bliver ikke kun til bæredygtige, lokale fødevarer, de bidrager også til øget biodiversitet i nationalparken. 

De store dyr laver fysiske ’forstyrrelser’ i landskabet og skaber små levesteder, der gavner plante- og dyrearter med særlige behov.

Naturtypen bestemmes af de fysiske forhold og arterne

Variationen i urter, græsser, tuer, små pytter og tørre pletter giver hjemsted til et rigt insektliv af bl.a. engmyrer, møgbiller, vilde bier og sommerfugle.

Enkelte sjældne arter er endda tilknyttet specifikke planter, der danner hele grundlaget for artens livscyklus. Andre er generalister, der har et bredt eksistensgrundlag og kan klare sig med mange forskellige fødekilder. Disse er ofte langt mindre truede. En tommelfingerregel er, at hvis der er blomstrende urter på et areal, vil der også være insekter til at bestøver planterne. Der findes også sjældne græsarter, og græstuerne udgør små levesteder og kan bl.a. fungere som ly for smådyr om vinteren.

Kokasser: Et levested for dyr og næring for spirende planter

Humlerovbillen og den sjældne månetorbist er blandt de mere spektakulære ’lortebiller’. Men der findes mange andre arter af insekter, særligt biller og fluer, der lever i kokasserne. Fælles for dem alle er, at de kræver afføring for at leve og er stærkt tilpassede til netop dét. Mange arter har oplevet tilbagegang, da antallet af græsningsdyr er gået tilbage over de sidste mange år.

Hvis frøene klarer turen gennem kvægets fordøjelsessystem, er en kokasse ofte et godt udgangspunkt med rigelig næring og fugt for en ny plante.

Gødningsklatterne har deres eget liv. Alt efter hvor lang tid, de har ligget, findes forskellige arter af insekter i kokasserne. Men efter omtrent et års tid, omsættes de naturligt og overgros af engen. Og den naturlige gødning indgår fortsat i kredsløbet. Inden da har fuglene og deres unger levet godt af de mange insekter.

Mange engfugle trives i de åbne græsningsarealer

Mange af vores salte og ferske enge er udpeget til fuglebeskyttelsesområder og er vigtige yngleområder for engfuglene. Naturlig variation i vegetationen hjælper fuglene og deres unger. Både mod trusler oppefra mod ræve og andre firbenede rovdyr.

Mange fuglearter - både sjældne og mere almindelige – er afhængige af lysåbent landskab. Sanglærke, vibe og rødben er blandt de mere hyppige på græsningsarealerne i nationalparken, men mere sjældne arter som stor kobbersneppe og brushøns findes også i nationalparken som ynglefugle.

Hos flere fuglearter skal ungerne meget tidligt selv findes deres føde. Når de fouragerer på engene, er kokasserne vigtige steder at finde insekter i. Og den øvrige variation, som de store græssere skaber i landskabet, er typisk steder, hvor fuglene altid kan finder føde.

Fuglene er afhængige af større flader med åbent land. Hvis der er små lavtliggende, fugtige områder, grøfter eller blottede sandflader, giver det fuglene bedre vilkår.

Engene bruges også af mange andre fugle som fx stære, gæs, engpibere og drosler. Frøene og de spæde græsser er vigtig fødekilder.

Græsningsforening er vigtig

I Nationalpark Vadehavet arbejder vi for at skabe mere og bedre natur. Vi ser det som et plus, hvis vi samtidig kan forbedre vilkårene for de fødevareproducenter, der ønsker at bidrage til en mere bæredygtig produktion.

Nationalparkens græsningsforening og samarbejdet med lokalbefolkningen er en vigtig brik i dette arbejde. På denne måde sikres et lokalt funderet netværk, der åbner for sparring og vidensdeling mellem landbrugene og de mennesker der står i spidsen for dem.

Græsningsforeningen Nationalpark Vadehavet har sin egen hjemmeside, hvor der findes en mere detaljeret beskrivelse af arbejdet og de positive effekter af græsningen. Du finder et link i boksen nedenfor.